Du havde regnet med, at det var barnet, der ville græde. Men du står ved garderoben med en klump i halsen, mens hun leger videre uden at kigge op, og du ved ikke, om du skal være lettet eller lidt knust. Det er en af de mærkeligste følelser i småbørnslivet, og du er ikke alene om den. Her er, hvordan I gør selve afleveringen tryg, for jer begge, uden en masse skyld og uden en facitliste, der ikke findes.
Det korte svar først: Sig tydeligt farvel, gør det kort, og gå. Lav gerne et lille fast ritual, for eksempel et kys og et vink fra vinduet, så barnet ved, hvad der sker. Undgå at liste væk, og undgå at trække afskeden ud. Det føles hårdt for dig, men det er trygt for barnet, fordi det bliver forudsigeligt.
Det er okay, at det gør ondt
Lad os få det sagt først: du gør ikke noget forkert, fordi det er svært. At aflevere sit barn for første gang rører ved noget dybt, og det gør det for de fleste, også dem der ser helt rolige ud i garderoben. Der er ingen præmie for at holde tårerne tilbage, og der er ingen skam i at ringe til institutionen midt på formiddagen og spørge, hvordan det går. Det gør mange, og personalet er vant til det.
Et lille ritual gør afskeden forudsigelig
Børn falder til ro af at vide, hvad der sker. Derfor hjælper et fast, kort ritual mere end noget andet. Det behøver ikke være stort: hæng jakken op sammen, giv et kram og et kys, sig den samme lille sætning hver gang, og vink fra det samme vindue på vej ud. Når mønsteret gentager sig dag efter dag, bliver afskeden noget genkendeligt i stedet for en overraskelse, og det er netop det, der skaber tryghed.
Godt at vide: Lad barnet tage noget hjemligt med, hvis det er tilladt, for eksempel sut, nusseklud eller et sovedyr. En lille ting, der dufter af hjemme, kan være en stor trøst midt på dagen. Husk navn på den, for lige præcis den ting vil I ikke miste.
Sig farvel, og gå, også når det er svært
Det mest kærlige, du kan gøre, er ofte det, der føles hårdest: at sige et tydeligt farvel og så faktisk gå. At liste væk, mens barnet ikke kigger, kan virke nemmere i øjeblikket, men det lærer barnet, at du kan forsvinde uden varsel, og det gør næste aflevering sværere. At trække afskeden ud i ti minutter med flere krammere hjælper heller ikke, for så bliver spændingen bare længere. Et roligt farvel, et vink, og ud ad døren. Personalet tager over derfra, og de er gode til det.
Når barnet græder ved afleveringen
Gråd ved afskeden betyder ikke, at noget er galt. Det er en sund reaktion på at savne dig, og hos de fleste børn stopper den kort efter, du er gået, når de bliver taget op og hjulpet ind i legen. Det er en af grundene til, at det hjælper at gå frem for at blive: så længe du står der, holder håbet om, at du bliver, gråden i gang. Er du usikker, så aftal med personalet, at de sender dig en besked eller tager telefonen, hvis du ringer. At vide, at hun holdt op med at græde efter fem minutter, gør din egen dag lettere.
Vær opmærksom: Der findes ingen fast tidsplan, som passer til alle børn. Nogle er glade efter tre dage, andre har brug for flere uger, og begge dele er helt normalt. Føler du, at noget er varigt galt, at barnet mistrives over længere tid, eller at du selv har det rigtig svært, så tal med personalet eller din sundhedsplejerske. Det her er venindesnak og almindelige råd, ikke sundhedsfaglig rådgivning.
Pas også på dig selv
Det er nemt at glemme, at opstarten også er en overgang for dig. Måske skal du selv tilbage på arbejde, måske er det første gang i lang tid, du har hænderne fri, og det kan føles både dejligt og forkert på samme tid. Giv dig selv lov til at savne, og giv dig selv lov til at nyde en kop kaffe i ro. Begge dele er tilladt. Jo mere rolig du selv er ved afleveringen, jo lettere bliver den for barnet, så det er faktisk ikke egoistisk at passe på sig selv her. Det er en del af det.
Skal du stadig have styr på det praktiske inden første dag, så tag den med ro og find den korte oversigt i tjeklisten over hvad der skal mærkes med navn. Så er den del klaret, og du kan bruge energien på det, der virkelig tæller: at være rolig og nærværende, når I siger farvel.
Bemærk: Det her er vores erfaringer og almindelige råd, ikke sundhedsfaglig rådgivning. Er du bekymret for dit barns trivsel eller din egen omkring opstarten, så tal med din sundhedsplejerske, egen læge eller institutionens personale. Du kender dit barn bedst.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det, før mit barn er tryg?
Det svinger meget fra barn til barn. Nogle er faldet til efter en uge, andre har brug for flere uger, og et enkelt tilbageskridt undervejs er helt normalt, for eksempel efter en ferie eller sygdom. Følg barnets tempo frem for kalenderen, og læn dig op ad personalet, der ser mange opstarter hvert år.
Skal jeg blive, hvis mit barn græder?
De fleste steder anbefaler et tydeligt, kort farvel frem for at blive, fordi gråden som regel stopper hurtigt, når du er gået, og barnet bliver hjulpet ind i legen. Aftal gerne med personalet, at de ringer eller skriver, hvis gråden fortsætter. At vide, at hun faldt til ro, gør det lettere for dig næste dag.
Er det normalt, at jeg har det værre end mit barn?
Ja, det er meget almindeligt. Mange forældre står med tårer i garderoben, mens barnet leger videre uden at kigge op. Det betyder ikke, at dit barn ikke elsker dig, kun at det føler sig trygt nok til at være der. Giv dig selv lov til at have det svært, det går over, i takt med at hverdagen finder sin form.
